Skyways lukker rute til København
Ruten mellem København og Jönköping lukker igen. Lukningen af ruten træder allerede i kraft fra d. 20. september. Det er 3. gang at ruten har været forsøgt.
Ruten blev genoptaget i starten af året som et modtræk fra Skyways efter at det nystartede flyselskab Flyglinjen havde annonceret at de ville begynde at flyve fra Jönköping til København, samt fra Jönköping til Stockholm-Bromma. Skyways har desuden en rute fra Jönköping til Stockholm-Arlanda.
Flyglinjen droppede ruten til København allerede inden den var startet p.g.a. konkurrencen fra Skyways, så det er spørgsmålet om de har mod på at prøve en gang til nu hvor konkurrencen er væk.
Flyglinjen har haft en del problemer blandt andet p.g.a. askeskyen og måtte i en periode helt stoppe flyvningerne, men for kort tid siden startede de op igen med deres ene rute til Stockholm.