Mexicana indstiller flyvningerne
Mexicos anden største flyselskab Mexicana har nu indstillet alle flyvninger indtil videre. Flyselskabet der har eksisteret siden 1921 har længe haft ondt i økonomien og har været i betalingsstandsning siden starten af August. Sidst i Juli blev 2 af deres fly tilbageholdt i Canada, angiveligt på anmodning fra en af flyselskabets kreditorer.
Flyselskabet fik ellers ny ejer i sidste uge som består af en amerikansk investorgruppe, samt piloternes egen fagforening, men de nye ejeres redningsplan som blandt andet indebar en 40% lønreduktion for medarbejderne blev ikke godkendt af regeringen. Ledelsen skriver selv i deres pressemeddelelse af selskabet teknisk set var konkurs da de overtog det.
Mexicana er medlem af OneWorld alliancen og har blandt andet code-share aftaler med British Airways, FinnAir, American Airlines og mange andre.
Hvis man har en billet til en Mexicana flyvning skal man kontakte sit rejsebureau for nærmere information. Hvis man har booket direkte hos Mexicana kan man ansøge om refundering på mexicana.com