Strejken er nu startet i British Airways
En britisk domstol kendte først strejken ulovlig hvilket gjorde at den første strejkeperiode derfor aldrig nåede at blive afviklet. Den skabte dog alligevel store problemer for British Airways i og med at de havde planlagt efter den og dermed alligevel var nødt til at aflyse mange fly.
Nu har en anden domstol underkendt den første afgørelse og dermed er strejken blevet en realitet i dag. 33% af alle British Airways fly til og fra København er aflyst hver dag under første strejkeperiode, der løber fra i dag og indtil på lørdag. Der er også en enkelt afgang aflyst på lørdag, hvilket sandsynligvis skyldes at fly og besætninger er placeret på de forkerte steder som en følgevirkning af strejken. Det er stadig ikke til at se hvor mange fly der bliver aflyst under tredje og fjerde strejkeperiode. De næste strejkeperioder er 30. maj – 3. juni & 5. juni – 9. juni, men ligesom der også er en aflyst afgang på lørdag vil der højst sandsynligt også være aflyste afgange d. 4/6 og 10/6.
Hvis du har en BA booking fra i dag og frem til 10/6 er det derfor meget vigtigt at du logger ind på ba.com med dit booking nr. og sørger for at dine kontaktoplysninger er opdateret.