Asken vender tilbage
Ja det varede desværre ikke lang tid. Fra imorgen kl. 10:00 lukkes størstedelen af luftrummet i Jylland igen, mere præcis i et område der strækker sig fra Nordsøen i nordvest til Aalborg, hvor linjen fortsætter mod syd til Odense og herfra igen drejer mod vest til Ringkøbing og videre ud vest-nord-vest i Nordsøen.
Resten af det danske luftrum er indtil videre åbent, men prognoserne ser ikke alt for gode ud og jeg er bange for at vi godt kan forvente og Københavns Lufthavn også må lukke igen i løbet af i morgen eftermiddag eller aften.
—– opdatering fra Naviair —–
SLV har godkendt nye procedurer for flyvning i lette koncentrationer af vulkansk aske.
De nye procedurer træder i kraft torsdag den 22. april kl. 08.00 >>> www.slv.dk
Alle hidtidige restriktioner for flyvning i dansk luftrum er hermed ophævet og AL FLYVNING er tilladt.
Flyvning i områder med lettere forekomster af vulkansk aske forudsætter at flyselskaberne har godkendelse fra SLV og følger de nye procedurer.
Såfremt koncentrationen af vulkansk aske i dansk luftrum vokser til et højt niveau vil der igen blive indført restriktioner for flyvning.