Norwegian samarbejder med Wings of Bornholm
TV2 Bornholm skrev i går at Norwegian nu indgår et samarbejde med Wings of Bornholm, hvilket i praksis betyder at man kan bestille billetter til Wings of Bornholms på Norwegian’s hjemmeside. Umiddelbart virker det som om at Norwegian trækker sig helt fra ruten og udelukkende vil samarbejde med Wings of Bornholm på ruten.
Dermed drosler Norwegian endnu engang ned på sin danske indenrigssatsning og har dermed nu kun ruterne til Aalborg og Karup tilbage efter at Billund bliver lukket om kort tid og ruten til Bornholm droppes allerede inden den er igang.
Men rent faktisk er dette samarbejde meget positivt for Bornholmerne, selvom det betyder et fly mindre og dagen. For med det her nye samarbejde vil det blive muligt at bestille billetter fra Bornholm til 19 europæiske Norwegian destinationer via København. Dermed er der nu åbnet for rigtig konkurrence med Cimber på billetter fra Bornholm og videre ud i Europa.
Så mangler der faktisk kun et samarbejde med et selskab der flyver internationalt, men nu har Wings of Bornholm vist at de kan så nu er det bare at arbejde videre. Som jeg også skrev tidligere ser jeg især et samarbejde med British Airways som en utrolig god mulighed for Wings of Bornholm.
[...] Norwegian samarbejder med Wings of Bornholm [...]