Ryanair til København?

21. februar 2010
By

Med den nye lavpristerminal Swift i Københavns Lufthavn, har der været en del medieomtale om at blandt andet Ryanair forhandler om at starte ruter til København. Som sædvanlig kræver det at de kan få presset prisen så langt ned som muligt, og derudover er København også en kæmpe lufthavn, hvilket giver længere turn-around tider end i de lufthavne Ryanair normalt flyver til.

Swift bliver desuden bygget med lige holdepladser hvilket gør at flyene skal skubbes ud igen. Havde man istedet lavet skrå holdepladser ville flyene selv kunne vende sålænge at holdepladsen ved siden af ikke er optaget. Igen en faktor som forlænger turn-around tiden og dermed gør det mindre attraktivt for Ryanair at flyve til København.

Ryanair er allerede stærkt repræsenteret i de andre skandinaviske hovedstæder Oslo og Stockholm, dog ikke i de primære lufthavne og i Danmark er der ruter til Billund og Århus.

Jeg tror dog godt at Ryanair kan acceptere en lidt højere pris i København end de er vant til andre steder fra, primært fordi de ville elske at genere SAS og Norwegian, men også fordi at passagergrundlaget fra/til Københavns Lufthavn er ganske stort sammenlignet med mange af deres andre destinationer.

Jeg har siddet og studeret deres rutekort lidt og med udgangspunkt i at de i første omgang ikke starter en base i CPH, men udelukkende opretter ruter til CPH fra deres eksisterende baser vil jeg tro at følgende ruter kunne være mulige:

Oslo – Rygge
Stockholm – Skavsta
London – Stansted
East Midlands
Edinburgh
Brussels – Charleroi
Madrid
Malaga
Alicante
Marseille
Alghero
Rome

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*