Cimber og dansk indenrigs

16. februar 2010
By

Som nævnt i et tidligere indlæg har Cimber en fordel i forhold til de andre lavprisselskaber i og med at de også har de små fly, det gør at de kan operere på mindre ruter, samt starte nye ruter op med små fly og skifte ud med de store senere.

Og lige netop med dansk indenrigs er det her at Cimber virkelig kan vise sin styrke i og med at de kan have væsentlig flere afgange. F.eks. har Cimber 27 ugentlige afgange mellem København og Billund og Norwegian har 17 ugentlige afgange.

Dog kunne Cimber måske godt få brug for et endnu mindre fly med nedenstående forslag. Cimber kalder sig hele Danmarks flyselskab og de er da også det flyselskab med flest danske indenrigsruter, men de oplever kraftig konkurrence fra især Norwegian på ruterne fra København til Bornholm, Billund, Karup og Aalborg.

Men Cimber kan noget som Norwegian ikke kan. De kan operere med små fly, og f.eks. har de som eneste operatør en dansk indenrigsrute til Sønderborg Lufthavn, og en sommerrute fra Billund til Bornholm. Norwegian ville aldrig få noget ud af at flyve med store Boeing 737 til de helt små lufthavne, det skulle da kun være for at genere Cimber.

Cimber bør derfor efter min mening satse endnu mere på dansk indenrigs. Det kunne f.eks. være med et lejet fly fra et andet selskab. F.eks. et lille Jetstream 41 fly med plads til 29 passagerer.

Jeg forestiller mig daglige flyvninger mandag til fredag fra København til f.eks. Esbjerg, Stauning, Thisted, Lolland-Falster, Vojens og Sindal.

Derudover ville man med et lille fly kunne lave sommerruter med 1-2 ugentlige afgange fra København til populære sommerdestinationer som f.eks. Samsø og Ærø.

Derudover ville det lille fly også kunne anvendes til små svenske destinationer som f.eks. Halmstad og Växjö eller en sommerrute til Visby. Elller tyske destinationer som Rostock, Kiel og Lübeck.

Med tanke på det lille fly og de små lufthavne med meget begrænset trafik laver jeg et løst estimat på et flyet i gennemsnit skal bruge 2 timer 10 min pr. rundtur inkl. turn around på de små ruter. En fartplan for 1 fly kunne se sådan ud.

Mandag – Fredag
07:00 København – Sindal – København
09:10 København – Esbjerg – København
11:20 København – Lolland Falster – København
13:30 København – Halmstad – København
15:40 København – Thisted – København
17:50 København – Vojens – København
20:00 København – Stauning – København

Lørdag – Sommer
09:00 København – Esbjerg – København
11:00 København – Samsø – København
13:00 København – Ærø – København
15:00 København – Växjö – København
17:00 København – Visby – København
20:00 København – Stauning – København

Lørdag – Vinter
09:00 København – Esbjerg – København
11:00 København – Røros – København
15:30 København – Sveg – København
20:00 København – Stauning – København

Søndag:
09:00 København – Esbjerg – København
11:00 København – Kiel – København
13:00 København – Rostock – København
15:00 København – Lübeck – København
17:00 København – Sindal – København
19:00 København – Stauning – København

Derudover ville 1-2 rundture fra Aalborg til Roskilde sikkert også være en god ide i og med at alternativet i dag enten er fly til København og tog eller taxi derfra eller tog fra Aalborg til Roskilde. Begge dele tager en del timer og begge byer er ganske store danske byer. Samt en sommerrute fra Aalborg til Bornholm.

Gennemførte man dette forslag ville man med stolthed kunne sige slogannet Hele Danmarks Flyveselskab, og nok kan Norwegian drille Cimber på de store ruter, men de ville ikke have en chance her. Desuden vil Cimbers samarbejde med SAS være med til at styrke alle disse ruter, da man ville kunne flyve videre med SAS ud af København på en og samme billet.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*