Cimber åbner nye ruter fra Billund til Prag og Dublin

16. februar 2010
By

Cimber har med deres flåde af både store Boeing 737 og mindre fly som CRJ-200, ATR-42 og ATR 72 god mulighed for at flyve på alle slags ruter i Europa, også selvom passagergrundlaget ikke er så stort. Det giver dem også en mulighed for at starte på en ny rute med et lille fly og så senere skifte ud til at flyve med Boeing 737 hvis behovet er der. Dette gør de f.eks. snart på morgenafgangen Norrköping – København. Begge de to nye ruter fra Billund flyves med CRJ-200 med 50 pladser

Med Dublin ruten tror jeg det er en god ide at starte med et lille fly, for jeg tvivler på at den rute bliver en success lige med det samme. Ruten er en helårsrute og starter 31. Der flyves 4 gange om ugen, mandag, onsdag, fredag omkring middag og søndag morgen. Det tager dermed 3 arbejdsdage at holde et enkelt møde i Dublin, og som privatperson der vil på weekendtur skal du tage fredag fri og du får så kun 1,5 dag ud af det og skal pænt tidligt op om søndagen for at komme hjem. Billigste returbillet Billund-Dublin er på 1262 kr. Norwegian tilbyder billetter fra Billund til Dublin via København hver mandag, onsdag og fredag med priser fra 791 kr. for en retur billet. SAS tilbyder billetter fra Billund til Dublin via København med daglige afgange og priser fra 1471 kr. for en returbillet. Det er dermed ikke konkurrence der mangler på ruten, så selvom Cimber har fordelen med direkte fly så tror jeg stadig det bliver svært for dem at få success på den rute. Ihvertfald med det nuværende oplæg.

Prag ruten derimod er en sikker vinder. Cimber har stor success med ruten København – Prag med 3 daglige afgange, og dengang Sterling eksisterede havde de faktisk en direkte rute fra Billund til Prag med 2 ugentlige afgange med Boeing 737 fly og i følge Billund Lufthavn havde de over 50000 passagerer på den rute. Den nye rute vil blive fløjet 3 gange ugentligt tirsdag, torsdag og søndag, men er det ikke nok kan man booke billetter fra Billund til Prag via København. Det giver helt op til 4 daglige afgange hvor af de 3 er via København.

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*