Næsten 2 timers forsinkelse til Karup

21. januar 2010
By

Det startede med en kun 15 min forsinkelse og alt tydede på at flyet ville afgå 8:20, men sådan skulle det ikke gå. Da alle passagererne var ombord på flyet og flyets personale begyndte at tælle os manglede der tilsyneladende nogle passagerer og derudover var der en passager man ikke kunne finde. Efter lang tid om mange omtællinger begyndte man så at checke boarding kort og id kort for alle passagerer. Til sidst viste det sig at man have glemt at tælle 3 babyer og det passede derfor med de 111 passagerer. Og de nogen sinde fandt ham Ulrik aner jeg ikke, men det håber jeg da på. De kaldte på ham 3 gange i højtaleren uden at nogen passagerer reagerede. Derudover havde vi jo ikke overholdt vores oprindelige afgangstidspunkt 8:05 og kom i kø til deicing. Vi endte med at lande i Karup med næsten 2 timers forsinkelse.

Da vi ankom til Karup var bussen kørt for længst. Busserne er desuden stadig kun tilpasset til Cimbers afgange/ankomster. Med heldigvis har midtrafik en telebus service, som stort set fungerer ligesom en taxi, men med det minus at man skal ringe mindst 1 time i forvejen. Jeg havde så heldigvis ringet allerede kl. 8 men der virkede deres systemer ikke og de kunne derfor ikke ligge min bestilling ind. Jeg ringede så igen da jeg landede, men der endte med at gå fuldstændig hat og briller i det og vi endte så med at vente i over 1 time på vores “bus”. En af telebusserne kørte endda fra os fordi han mente at vi var de forkerte passagerer.

Jeg tog hjemmefra 7:20 og ankom til Viborg kl. 12:30. Ja billigt var det, men med alt den ventetid, manglende passagerer og norwegian personale der overså et par babyer så var det bestemt ikke turen værd!

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*