Japan Airlines indgiver konkursbegæring
Som ventet indgiver Japan Airlines deres egen konkursbegæring. Det er dog en del i en mere langsigtet plan og de bliver derfor ved med at flyve indtil videre og der bliver sørget for at de vigtigste regninger bliver betalt og JAL’s frequent flyer program vil også blive vedligeholdt.
Flere flyselskaber har afgivet bud på at købe JAL. De primære budgivere er Delta og American Airlines. Hvis Delta får lov at købe JAL vil de komme over i SkyTeam, hvilket nok også er grunden til at American Airlines har sat deres bud op i og med at de kan beholde JAL som samarbejdspartner i OneWorld.