Billund Lufthavn passagertal stiger 6,3%
Det har været hårdt for Billund Lufthavn siden Sterling krakkede sidste år, men tingene begynder heldigvis at se lysere ud med et stigende antal ruter og nye operatører i lufthavnen.
Billund Lufthavn har netop offentliggjort trafikstatistik for december 2009 og sammenlignet med december 2008 er der en samlet vækst i antallet af passagerer på 6,3%. Den største stigning er på udenlandsk rutetrafik. Her er væksten i antallet af passagerer på 13,1%.
Tilgengæld ser det værre ud for indenrigsruten til København. For hele 2009 er der en tilbagegang i antallet af passagerer på 13,5%.
I kommentarene til trafiktallene fremhæver Billund Lufthavnen blandt andet:
- KLM og Lufthansa præsterer fine passagertal på deres feeder ruter til Amsterdam og Frankfurt.
- Cimber Sterling præsterer flotte vækstprocenter på deres udenrigsruter.
- Air Baltic har stor fremgang på ruten til Riga.
- Samt at transavia og Ryanair har åbnet nye ruter og at Norwegian åbner op på Billund til Marts.