American Airlines fly forulykket på Jamaica
Tirsdag d. 22/12-2009 forulykkede American Airlines Flight 331 på Jamaica. Ifølge lokale medier er 40 personer har fået skader og at 29 af disse er kørt på hospitalet, men heldigvis er der ikke rapporteret om nogle døde i ulykken.
Under hele flyveturen havde der været meget turbulens, og kabinebesætningen havde grundet dette været nødt til at stoppe for serveringen 3 gange. Kort inden landing var der melding om yderligere turbulens, men piloten mente ikke at det ville blive værre end det de allerede havde oplevet. Landingen skete under kraftigt regnvejr og ifølge Fox News har en passager rapporteret at det føltes som om at flyet hoppede, da det ramte landingsbanen. Flyet røg til sidst af landingsbanen og knækkede.
Flyet havde i alt 148 passagerer og 6 besætningsmedlemmer. American Airlines har oprettet en hotline for familiemedlemmer til passagerer ombord og har udtalt at de vil tilbyde alt den assistance der er nødvendig.
Se løbende information fra American Airlines her.