Easyjet’s bestilling

22. november 2009
By

politiken.dk har i dag en artikel om bestillingsprocessen hos Easyjet.

Easyjet

Det er ikke længe siden at jeg selv bestilte flybilletter hos Easyjet og jeg skulle også selv aktivt fjerne rejseforsikringen fra bestillingen, samt ændre fra 1 til 0 stk. indchecket bagage. Som politiken skriver skal alle tilkøbsydelser aktivt tilvælges. Det er ikke tilladt at forhåndstilvælge kuffert, rejseforsikring, nyhedsbrev o.s.v.

Easyjet har nu fået fjernet den forhåndstilvalgte rejseforsikring, men vælger fortsat automatisk 1 stk. indchecket bagage med på bestillingen.

For ganske mange er det fuldstændig unødvendigt at checke bagage ind på et EasyJet fly. Easyjet har nemlig ingen vægtgrænse på håndbagage. Sålænge din håndbagage er under 55x40x20 så er der ingen problemer. Er den derimod over risikerer du at skulle checke den ind og betale for det på stedet. Bemærk at selskaber har forskellige mål på maksimum størrelsen for håndbagage så når du går ned og skal købe dig en ny carry-on er det altså ikke godt nok at der står at den er godkendt størrelse. Check max. størrelsen hos de selskaber du regner med at kunne komme ud og flyve med og sørg for at din carry-on overholder de mindste mål.

Hos Easyjet er det når du køber plads til indchecket bagage tilladt at have 20 kg. bagage med og du risikerer at blive mødt med et kæmpe gebyr for ekstra kg. F.eks. koster 12 kg. ekstra 792 kr. pr. flyvning. Vælger du derimod i stedet at købe billet til 2 personer med et stk. indchecket bagage må du medbringe 32 kg. for samme pris som de 20 kg. koster når du kun rejser 1 person. Teksten fra min seneste booking er “Den (De) 2 passager(er) i denne booking må samlet checke 1 stykke(r) bagage ind for hver flyafgang på denne booking. Den totale indcheckede vægt må ikke overskride 32 kg”. Dermed vil det ofte være billigere for dig, hvis du har mange ekstra kilo, at købe en ekstra billet selvom du ikke har brug for den.

Hos easyjet er det muligt at købe Speedy Boarding. Med Speedy boarding får du lov at gå om bord på flyet før alle andre, og da de har free seating kan dette være en stor fordel. Især hvis man rejser flere sammen. Men min vurdering er alligevel at det overhovedet ikke kan betale sig. Easyjet inddeler nemlig folk i flere indcheckningsgrupper. Speedy boarding, online check ind og så resten. Hvis blot du husker at checke ind online vil du dermed uden ekstra omkostninger komme foran i køen. Lige efter dem med speedy boarding.

Tags: , ,

3 Responses to Easyjet’s bestilling

  1. Allan A on 22. november 2009 at 20:08

    Den bestillingsprocedure er bestemt ikke enestående. Bestilte fornyeligt billet til Beijing hos supersaver.se eller var det den tidligere rejse hos budjet.dk hvor en hel række af forskellige services så som rejseforsikring aktiv skal frameldes.

    Det skal dog bemærkes, at jeg intet af imod sådanne procedure og fatter ikke der kan gøres en sag ud af det. Så længe jeg kan framelde mig nævnte services har jeg intet problem med at skulle framelde services.

    PS hvad med at udvide siden til at også at dække hoteller? En frequently traveller som dig har sikkert også en del at byde på hvad angår hotelophold, hotelprogrammer og hvordan vi får mest for vores penge.

  2. Kristian Ørmen on 22. november 2009 at 20:35

    Ja, de gør det mange steder. Det var også det samme da jeg bestilte hos GoLeif i sidste weekend. Lige den booking kommer der dog et seperat indlæg om da de kom til at konvetere Ørmen forkert.

    Du og jeg kender jo til disse nogle gange voldsomme bestillingsprocedurer og ved hvad vi skal huske at klikke fra og til, men jeg tror hr. og fr. Danmark let kan blive forvirret over det og komme til at købe mere end de har behov for.

    Og jo, jeg burde udvide lidt. Hoteller, sightseeing, lufthavne, lounger o.s.v. Men så burde jeg nok finde et andet navn til siden. Har du nogle ideer?

  3. Allan A on 22. november 2009 at 22:33

    Jeg mener ikke at man skal holde hånden over folk hele tiden – man må lære at læse før man bestiller.

    Rejseblog.dk? Travelblog.dk? .. hotelogflyblog.dk? hehe det kan hurtig blive langt og kompleks.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*