Test fremtidens mobile muligheder i lufthavnen

21. november 2009
By

Københavns Lufthavn er sammen med forsknings- og innovationsprojektet SPOPOS ved at teste et nyt sporingssystem i CPH kaldet GateCaller.

Og da jeg jo er lidt af en nørd (læs: legebarn) med hensyn til elektronik måtte det jo prøves. Systemet fungerer i praksis sådan at du registrerer din mobiltelefons bluetooth mac adresse hos Spopos og sørger naturligvis for at din tlf. er synlig via bluetooth når du tager ud i lufthavnen.

Når du så kommer i i lufthavnen registrerer lufthavnens bluetooth udstyr at du er ankommet og sender dig en SMS over det normale mobilnetværk. I denne SMS er der et link til en mobil webside hos SPOPOS, hvor du kan begynde at bruge systemet. Først skal du finde din flyafgang, sådan at systemet ved hvilket fly du skal med. Når du har gjort det kommer du videre til en side med en kort over terminalbygningen og en rød prik over hvor du befinder dig.

SPOPOS gatecaller

SPOPOS gatecaller

Da systemet ved både hvor du er og hvilket fly du skal med har det dermed mulighed for at fortælle dig gate nr. og andre nyttige

informationer. F.eks. bør du få en SMS hvis du er ved at komme for sent til dit fly.

Alt det ovenstående er hvis du spørger mig, super cool features….. når de virker. Jeg testede systemet i går aftes og jeg må meget nedslået sige at jeg havde misset mit fly hvis jeg havde stolet på systemet.

Det meste af tiden sad jeg stille og her er positionen vist korrekt på kortet. Da der var ca. 5-10 min til boarding og der stadig stod gate endnu ikke oplyst valgte jeg at rejse mig og finde en skærm så jeg kunne checke. Der stod ganske rigtig gate C30 og da jeg nåede hen til gaten var de allerede igang med at boardingkort og pas på passagererne.

Under gåturen blev min position kun opdateret en gang, og da jeg stod ude ved gaten var min position ikke engang nået forbi paskontrollen. Men værst af alt er næsten at der stadig stod “Gate endnu ikke oplyst”.

Nu har du jo heldigvis dækket sig ind ved at skrive at det kun er en test. Men jeg håber da at de får det til at virke ordentligt for ideen er da supergod. En ting der mangler er dog at den også burde kunne tracke WiFi modtagere og ikke kun bluetooth. De fleste har ikke slået bluettoth til på deres tlf. som standard. Både af hensyn til sikkerhed, men også grundet strømforbruget.

Se evt. nyheden på cph.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig.

Tags: , , , , ,

2 Responses to Test fremtidens mobile muligheder i lufthavnen

  1. Marco on 17. december 2009 at 12:18

    Hej Kristian, vi er glade for din interesse i at prøve systemet. Udfra screenshottet at bedømme har du brugt en iPhone. Kan det passe? Hvad der ikke var klart på hjemmesiden på det tidspunkt du prøvede det var, at systemet ikke fungerer på iPhone eller Android, da disse har en bluetooth opsætning som ikke tillader os at spore dem på samme måde som alle andre telefoner.

    Mvh. Marco.

  2. Kristian Ørmen on 17. december 2009 at 18:17

    Hej Marco.

    Yep. Jeg anvender en iphone og har faktisk testet jeres system et par gange efterhånden. Og okay, der var da en forklaring på hvorfor der var problemer med at tracke min position en gang imellem. Men hvorfor var der problemer at vise gate? Og hvorfor fik jeg først SMS om at jeg skulle skynde mig til min gate da jeg var landet i England.
    I bør nok checke hvilken mobilbrowser/styresystem der anvendes. På den måde kan i advare iphone og android brugere om at alt funktionaliteten ikke er der.

    Til smartphones burde i overveje at anvende WiFi i stedet til trackingen. Jeg går ud fra at der må være en del accesspoints i CPH og de fleste smartphones har wifi aktiveret konstant.

    Mvh
    Kristian Ørmen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*